Mashad

Mashhad er Irans næststørste, men mest hellige by. Byens vigtigste seværdighed er det smukke, massive og stadigt voksende Haram (skrinkompleks) til minde Imam Reza (som så mange andre store, smukke monumenter i Iran) .Smerten efter Imam Rezas død er stadig følt meget personligt i dag, selvom det er over et årtusinde siden, og derfor samles omkring 20 millioner pilgrimme i byen hvert år. Det er en rørende oplevelse at være vidne til deres tårer, også selvom man ikke er en muslim selv. Hvis du bemærker en masse søde, unge par, er det fordi byen er også et paradis for bryllupsrejsende, der vil opnå Imam Rezas velsignelse af deres ægteskab.
Udover Haram er der kun få seværdigheder, men Mashhad er et godt sted at købe tæpper, det er en naturlig rasteplads for at rejse til Turkmenistan og Afghanistan, og tilbyder mange spændende udflugter i små-touristed Khorasan.
Vær opmærksom på religiøs højsæson 
I forbindelse med større pilgrimsæsoner er næsten alle indkvarteringer og transportmulighed booked måneder i forvejen. Omvendt kan en tur til Mashad være yderst økonomisk fordelagtigt uden for højsæson. Nord som det jo ligger, er vintrene gerne meget kolde, med masser sne på jorden i op til fem måneder om året. Somrene er naturligvis horribelt varme. Forår er godt.
Af: Julie Vulpius

Kashan

Legenden siger, at Kashan har været hjem for menneskeheden siden 4000 f.kr. Det er der dog ingen beviser for, dog er Kashan gennem historien invaderet og ødelagt af flere hære, men standhaftigt opbygget hver gang.
En perle i ørkenen 
Shah Abbas, en af de største konger (shah) gennem iransk historie ville hellere stedes til hvile her end i den ellers velkendte perle, Esfahan. Det var i 1600-tallet. Blot 100 år efter Shahens død, led Kashan katastrofale ødelæggelser af et jordskælv, men blev efterfølgende overdådigt og dekadent opbygget i den følgende periode, kaldt Qajar. Det mest bemærkelsesværdige der dog overlevede jordskævlet, er de fine, overdækkede bazarer og flere omhyggeligt restaurerede palæer, som er blevet synonym med byen. Basaren er forbavsende stor og har en fortryllende sløv stemning, der er vand i ørken efter Tehran kaos og Esfahan sightseeing.
Ikke den nemmeste by at rejse i 
Kashan er en af iransk religiøse hovedstæder, men på trods er overnatningsmulighederne begrænset. Derudover er befolkningen meget konservativ, men med det sagt kan Kashan let gå hen og blive et sandt højdepunkt på en tur til Iran – især og på trods hvis man kommer under en religiøs højtid.
Af: Julie Vulpius