Kvinder og kønsroller

Et af de væsentligste debatemner internationalt er kvinders status i Iran, og kønsrollefordelingen. Hvor kvinder oftest opfattes som voldsomt undertrykt af sorte burkaer, sågar med tremmer for øjnene og hverken bevægelsesfrihed eller nogen som helst anden frihed, er sandheden langt mere nuanceret.

Kvinderne og deres påklædning
Historisk har kvinder altid haft en central rolle i iransk liv, men sjældent en offentlig rolle. Deres deltagelse i politiske protester er dog bemærkelsesværdig. Modige og ofte hensynsløst pragmatiske, er kvinderne tit mere end villige til at gå på gaden for en god offentlig sag. Selv om verden fokuserer på spørgsmålet om kvindernes påklædning og forstår det som en indikator for fremskridt for kvinder i Iran (og ja, i den islamiske verden samlet) er dette er et en-dimensionelt synspunkt. Siden revolutionen har kvinder gjort forbavsende fremskridt på næsten alle områder af livet – også selvom det ikke kan aflæses direkte af moden og deres påklædning.

Uddannelse og politisk 
Politisk har kvinderne har tjent i den lovgivende magt og som regeringens ministre siden 1950’erne. Den gennemsnitlige ægteskabsalder for kvinder er steget til 21 år. Irans fødselsrate er faldet støt siden før revolutionen, der nu står ved en anslået 2,45 procent. Uddannelse for kvinder er obligatorisk og universel, og højere uddannelse for piger er steget stødt og har for længst overhalet mændenes – ligesom herhjemme.

Det hemmelige tørklæde politi
Selvom chador’en er udbredt og endda ret populær og af kvinder i alle aldre anses for smuk, er der stadig mange af de vestligt orienterede kvinder der mener at den – ved lov – påkrævede “beskedne” påklædning i sidste ende er undertrykkende, og forsøgt at modificere dette begreb og fortolke det frit. Det betyder at mange kvinder bærer beskeden beklædning i forhold til ikke at vise sine kønsorganer frem, men stramme jeans, stramme frakker, guld og diamanter, tung make-up og endda tørklæder der kun skjuler issen er et helt almindeligt syn. Som modsvar har regeringen nogle år tilbage lanceret et hemmeligt tørklæde politi, der arresterer piger der er gået for vidt i deres fortolkning af “beskeden” og tager dem med til en snak med familien. Nogle familie bliver enormt skamfulde over sådan ting, mens andre er bedøvende ligeglade og decideret opfordrer deres døtre til at gøre hvad de vil. Dog skal det siges at rigtig mange iranske kvinder, både ældre og helt unge, er glade for den – i vores øjne – tunge beklædning og føler sig både befriet for mænd gloen, samtidig med de udviser en vis æstetisk begejstring og synes det er flot.

Kønsidealer 
Det anses for meget mandigt (og ønskværdigt) for mænd at være intuitive, følsomme, kunstnerisk engageret, og æstetisk følsomme. Kvinder, derimod, kan være fjerne og distancerede, kolde og kyniske uden at virke u-feminine. Åben gråd er ikke nogen skam for nogen køn og det er helt almindeligt at se både kvinder, og især mænd, flette fingre på gaden uden den mindste mistanke om homoseksualitet – det er en umulighed, i øvrigt cementeret af præsidenten et års tid eller to tilbage da han på et statsbesøg i USA proklamerede; “In Iran, there are no homosexuals”.

Svært at flirte
Derimod er fysisk kontakt mellem personer af det modsatte køn forbudt undtagen mellem slægtninge. Vestlige mænd der tilbyder at give hånden til en traditionel iransk kvinde vil se hendes hånd kæmpe indædt mellem et ønske om at være høflig, og et ønske om ikke at bryde normen for anstændighed. Løsningen for mange en kvinde er at dække deres hænder med en del af deres chador og så give hånden på den måde.

Det er ydermere svært for unge mennesker at flirte, da man ikke må gå alene rundt, man og kvinde, medmindre man er slægtninge. Det ses dog ofte i mange af Irans skønne parker, flokke af unge mennesker gemme sig omkring store træer, blomsterbuske eller i skjulte atriumgårde, hvor de spiser roseis og fjoller og pjatter.

Af: Julie Vulpius

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s