Det Kapiske Hav – Rasht

Rasht er en af de største byer i Iran og ‘gateway’ til det yderst eksotiske Kaspiske Hav. Rasht er hastigt voksende og byen minder i mange henseender om kaosbyen Tehran. Befolkning  Rasht taler en dialekt, der hedder Gilan, som er mærkbart anderledes end persisk og derfor til stor morskab for andre iranere.
Weekend hot-spot 
Selvom Rasht ligger 15 kilometer inde i landet, er byen en populær weekend- og ferie destination for tehranerne,, der ynder at frekventere Rasth for the forfriskende klima (altså, masser regn). Det er ligedele bevægende og morsomt at se de lokale turister løbe rundt med udstrakte arme for at føle dråber. Der er til gengæld ikke mange udenlandske turister, da åretrundt regnskyl og en fuldstændigt helvedes ubarmhjertig luftfugtighed følger med.
Mere et fed end en perle 
Byen har ikke mange historiske bygninger, men Rasht er en nyttig transport hub, hvorfra man kan besøge frodige bjergskove, rismarker og stråtækte landsbyer i et smaragd-grønne landskab. Det er også et godt sted at smage og spise hvidløg.
Af: Julie Vulpius

Kashan

Legenden siger, at Kashan har været hjem for menneskeheden siden 4000 f.kr. Det er der dog ingen beviser for, dog er Kashan gennem historien invaderet og ødelagt af flere hære, men standhaftigt opbygget hver gang.
En perle i ørkenen 
Shah Abbas, en af de største konger (shah) gennem iransk historie ville hellere stedes til hvile her end i den ellers velkendte perle, Esfahan. Det var i 1600-tallet. Blot 100 år efter Shahens død, led Kashan katastrofale ødelæggelser af et jordskælv, men blev efterfølgende overdådigt og dekadent opbygget i den følgende periode, kaldt Qajar. Det mest bemærkelsesværdige der dog overlevede jordskævlet, er de fine, overdækkede bazarer og flere omhyggeligt restaurerede palæer, som er blevet synonym med byen. Basaren er forbavsende stor og har en fortryllende sløv stemning, der er vand i ørken efter Tehran kaos og Esfahan sightseeing.
Ikke den nemmeste by at rejse i 
Kashan er en af iransk religiøse hovedstæder, men på trods er overnatningsmulighederne begrænset. Derudover er befolkningen meget konservativ, men med det sagt kan Kashan let gå hen og blive et sandt højdepunkt på en tur til Iran – især og på trods hvis man kommer under en religiøs højtid.
Af: Julie Vulpius

Hotteste rejsemål lige nu: Ørkenen!

Hotteste rejsemål lige nu: Ørkenen

Og hvad skal du så lave i ørkenen? Nok ikke en skid. Det er muligt de fleste steder at arrangere nomadeture på kameler, også med overnatning under den mest tætpakkede stjernehimmel du formodentligt har set. Stilheden i ørkenen er larmende. Altså, larmende. Og fuldkommen ubegribelig og fantastisk.
Hvis du er til barsk og brutal, men smuk natur skal du nok tage til landsbyen Mesr ( som i øvrigt betyder Egypten på arabisk). Mesr ligger 30 km nord for Khour by i Isfahan-provinsen. Landsbyen er tilgængelig fra to næsten ikke-asfalterede veje. Den ene er øst for Khour byen, som er omkring 35 km lang. Den anden vej er fra Jandagh by, der er omkring 45 km lang. Ja, rigtigt. Der er kun to veje. Men begge er to smukke veje gennem ørkenlandskab. Den varme landsbyer i den centrale ørken er en af ​​de foretrukne former for økoturisme i Iran, besøgt af mange iranske og udenlandske øko turister hvert år. Khour, Mesr og Garme er især opmærksomheden værd.
Mere Mesr
Mesr er bedst kendt for sin unikke sand bakker og en fantastisk bambus felt.Sandet bakkerne omkring byen er kendt som troner, da den stærke blæst har fladet den flade, der er ejendommelige og attraktive former. Takht-e Aroos og Takh-e-Abbasi er blandt de mest berømte flade bakker i området. For at komme til disse flade sandbanker er du nødt til at køre nogle korte afstand gennem ørkenen som kun er mulig ved 4wd, men det er til gengæld også ret sjovt. Når du er på toppen af ​​en sandtrone får du en fantastisk udsigt over byen og ørkenen. En anden kendt attraktion i området kaldes Seleknon saltsø, et kæmpe areal dækket forskelligartede figurer dannet af salt.

Rent praktisk
Ørkenen i central Iran har et tørt og varmt klima på grund af sin beliggenhed i den sydlige del af Irans centrale ørken. Landsbyen er noget øde, og der er ikke mange faciliteter, men der er et telekommunikations-center for at foretage opkald og en generator, der producerer elektricitet til landsbyen. Overraskende måske, området er ikke uvant med turister, omend hvad man kalder turistindustri her kan få Vejle til at ligne en turistMASSEindustri. Men det gør det nemt at rejse rundt her, og for små penge kan de gøre de liv så meget lettere. Der er mulighed for billig overnatning på et lokalt hus kaldet Ibrahim, der er specielt forberedt til ørkenturister og tilbyder varme, friske brød med nogle lokale retter til et par håndører.

Af: Julie Vulpius